Kontaktformular
der virker
Hvis du har en kontaktformular
De fleste hjemmesider har minimum 1 og ofte flere kontaktformularer, og det er jo rart at dine kunder og besøgende kan kontakte dig, hvis de kan…
Virker din kontaktformular?
Er det lang tid siden, du har modtaget nogle henvendelser fra din kontaktformular? Måske er der rent faktisk ikke nogen, der vælger at skrive til dig, og så handler det om at få din kontaktformular til at blive så brugervenlig og lækker, at dine besøgende får lyst til at skrive til dig. Løsningen på denne tager vi på et andet tidspunkt, men jeg kan allerede løfte sløret for at løsningen hedder Sure Forms.
Hvis du ikke modtager beskeder, kan det i stedet skyldes noget langt mere alvorligt, nemlig at din hjemmeside bliver blokeret i at sende beskederne til dig. Der kan være flere årsager, og jeg gennemgår kort de forskellige problemer, du kan opleve i næste afsnit.
Din kontaktformular virker ikke, fordi
Du bruger PHP Mail
Hvis du bruger WordPress standard mailforsendelse (PHP Mail) så er du ret sikker på at dine mails begrænses af dit mailhotel. Du vil højst sandsynligvis ikke en gang kunne finde mailen i spamfilteret på mailhotellet (og heller ikke din spambakke i din mail)
PHP Mail blokeres ofte inden de nærmer sig din indbakke, da rigtig mange mails, der sendes på den måde stammer fra cyberkriminelle, der vil have dig til at klikke på et link.
Du bruger SMTP
De fleste webhoteller har en mulighed for at kunne sende mails fra din kontaktformular via SMTP-protokollen. Den kræver i de fleste tilfælde nogle bestemte oplysninger, herunder også loginoplysninger.
Bruger du f.eks. din egen mail som login – og du har skiftet kodeord, så virker din SMTP-mail ikke længere på hjemmesiden.
Du bruger en anden protokol
Fra Microsoft, Google eller en af de andre større mailleverandører.
De er alle i gang med at ændre måden, hvordan du kan sende mails på, så du fremadrettet skal bruge en integration mellem din mailudbyder og din hjemmeside. Der er i mange tilfælde tale om en betalingsløsning, så du fremover skal betale for at sende mails fra din hjemmeside.
Hvor tit tester du om din kontaktformular rent faktisk virker?
Der er ingen formel for, hvor tit du skal teste, men modtager du beskeder dagligt, så vil jeg anbefale dig at teste efter en dags tid, for der kan være noget galt. Det samme gælder hvis du er vant til ugentlige eller månedlige mails fra dine kontaktformularer.
Den måde du tester på er simpel: Du går ind på den side, hvor din kontaktformular befinder sig, og så udfylder du den og klikker på “send”. Hvis du modtager en besked i din indbakke (der hvor du normalt modtager beskeder fra din kontaktformular) er alt OK.
Hvis du ikke modtager en besked, så tjek først din spam-bakke eller “Uønsket mail”. Det kunne jo være, den havde forputtet sig der. Det sker nemlig en gang imellem, at dit mailhotel pludselig beslutter sig for at en mail betragtes som spam, især hvis det er mails du modtager ofte fra et bestemt sted.
Modtager du ikke din test mail?
Kan du ikke finde beskeden fra din kontaktformular noget sted i dine mails er problemet højst sandsynlig på dit hjemmeside og i din kontaktformular eller mailafsender. Du har derfor brug for at fejlsøge problemet for at kunne løse det.
Har du brug for hjælp til din kontaktformular?
Hvis du ikke modtager beskeder fra din kontaktformular, eller hvis du er i tvivl om det er korrekt opsat, så kan du med fordel udfylde formularen herunder og så ringer jeg til dig. Kort sagt: har du brug for en kontaktformular der virker, så kontakt mig.



